4) Anmeldelserne

5) Alt er ikke gråt i gråt!!

Bloggen her handler om de mørkeste år af mit liv – men alt er ikke sort. Jeg har et godt liv, et godt arbejde og de dejligste mennesker omkring mig, der holder af mig.

 

Men PTSD er en tilstand, der er latent. Og jeg ved, at der er nogle ting, der trigger mig, og smider mig ned i et stort sort hul. Det er så mit ansvar at forsøge at styre uden om disse ting for at undgå, at PTSD’en blusser op.

 

Jeg er kommet så langt, at jeg ikke skammer mig over at være “et offer”. Det er ikke et prædikat, jeg ynder at tage på mig – folk skal ikke have ondt af mig.

Men samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at det ikke var min skyld. Jeg VALGTE ikke at blive et voldtægtsoffer – gerningsmændene valgte at gøre noget kriminelt.

 

Når det er sagt, så er jeg overbevist om, at hvis jeg havde søgt hjælp den første gang i 2004, så havde jeg ikke sat mig i den position, der resulterede i endnu et overgreb i 2009.

 

Men.. Det er let at være bagklog.

 

“Stop being victimised – start being victimwise!” – Dr. Phil.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4) Anmeldelserne