3) Overgrebet i min lejlighed

En sommerdag i juni 2009 mødte jeg en tidligere date tilfældigt på banegården en dag. Vi står og snakker lidt, og jeg fortæller jeg snart skal til udlandet. Han fortæller, at han lige er hjemvendt fra 2 år i den by, hvor jeg skal rejse til, og at vi burde mødes og snakke lidt mere. Jeg fortæller ham henkastet, at jeg ikke er single, da jeg ikke er interesseret i noget som helst. Da vi datede (på dette tidspunkt er det 4 år siden vi datede), så vi kun hinanden nogle gange og havde på intet tidspunkt sex. Jeg havde dermed ikke i min vildeste fantasi kunnet forestile mig, hvad han kunne finde på.

 

Han ringede søndag d. 21 juni 2009 og spurgte, om han skulle kigge forbi. Jeg var lige blevet færdig med eksamenslæsning, der skulle finde sted d. 23. juni og siger, at det kan han da godt. Jeg havde egentlig ikke lyst til at han skulle komme – men kunne heller ikke rigtig få mig selv til at sige nej til ham. Kort tid efter middagstid ankom han og blev hurtigt ret nærgående, kyssede mig og ville have sex. Jeg sagde ret klart, at det ikke ville komme til at ske, og at han hellere måtte gå, hvis det var det, han var kommet for. Pludselig befandt jeg mig liggende op mod sofaryggen, og han møvede sig frem og satte sig på mit bryst, hvorefter han tvang mig til oralsex.. Hvor lang tid det tog, ved jeg ikke. Hvad der skete efterfølgende, ved jeg heller ikke.

 

Hvordan kunne det ske – igen?

Det forekommer mig at han gik ret hurtigt bagefter. Jeg har svært ved at huske hans handlinger bagefter og ikke mindst mine egne. Min nabo har senere fortalt mig, at jeg kom ind til hende, med røde kinder, rødt udslæt og mærker på halsen og bryst og håret i uorden, hvor hun så spørger, om vi har haft sex. Hvortil jeg svarer koldt, nej nej vi har bare kysset.. Det var omkring kl 17, og han ankom ved middagstid. Hvad der er sket i mellemtiden, aner jeg ikke.

 

Jeg husker dagene efter som værende i en konstant tilstand af panik. Jeg skulle op til eksamen to dage efter, og jeg bryder fuldstændig sammen, da jeg ikke klarer mig så godt som forventet, og hvor min professor (som jeg havde et tæt forhold til) siger, at han er skuffet over mig og at jeg ikke virker som mig selv.

 

I tiden efter har jeg længe søgt svar på, hvordan jeg kunne ende i en sådan situation, hvor jeg igen bliver udsat for overgreb. Jeg er idag af den klare opfattelse, at hvis jeg havde søgt hjælp første gang, så havde jeg været bedre i stand til at følge min mavefornemmelse, der klart sagde, at han ikke skulle komme forbi den dag.

 

At jeg ikke kan huske resten af dagen, og hvad der reelt er sket skræmmer mig. Jeg aner ikke, om han har været der i flere timer. Jeg aner ikke, hvad der ellers er sket. Det eneste jeg ved, er dog at der var tydelige mærker på mit ansigt, og min hals.

Min psykolog har efterfølgende overbevist mig om, at jeg ikke gjorde noget forkert. Hun har fået mig til at forstå, at det var en “flygt eller spil død”-situation, og jeg valgte instinktivt at spille død. Jeg har simpelthen “slukket” for hjernen, følelserne og trukket mig ind i mig selv.

Overgrebet har også reaktiveret det oprindelige traume, og har formentlig forstærket min PTSD.

 

 

Hvad jeg har foretaget mig resten af dagen, har jeg ingen anelse om.