2) Drugrapen

Det var onsdag d. 14. juli 2004, og jeg havde besøg af en veninde, hjemme hos mine forældre. På det tidspunkt boede jeg for mig selv i en by længere væk, men vi var blevet inviteret til fest hos nogle af hendes venner, og hun havde spurgt om jeg ikke ville med. .

Min veninde og jeg fik et glas vin til maden, og gjorde os ellers klar til at gå til fest. Jeg gad ikke rigtig derom, da jeg ikke rigtig havde noget til fælles med de folk og synes ærligt talt de havde hul i hovedet. Men min veninde var vild med den ene fyr, og ville så gerne af sted.

Da vi kommer derom, er ”festen” i gang – der sidder 5 fyre. Jeg kender alle personerne, da det er en lille by – men kender dem ikke på et personligt plan. En af dem (A) kender jeg af udseende, da hans forældre (og ham) i mange år har boet lige overfor mine forældre. De andre kender jeg fra skolegangen og den sidste (B) er en fyr, der altid laver ballade, men som synes, at han er guds gave til kvinderne. Jeg ved, at B har været i fængsel, og muligvis har adgang til stoffer, hvilket jeg er meget imod. Alt dette gør, at jeg egentlig ikke har lyst til at være der.

 

Lige da vi kommer, går vi ud i en slags ”udestue” eller terrasse med halvtag, hvor der er sat en bar op og de hører musik. De hører bl.a. en gammel dansk sang med en gummibåd (ikke Birthe Kjær-versionen), og især O-Zone med Dragosta din Tei kører på repeat. Min veninde og jeg bliver budt på en drink, og jeg føler mig hurtigt lidt malplaceret i selskabet, da min veninde hurtigt føler sig hjemme. Da jeg tager imod min drink, der bliver lavet bag baren, mens jeg er der, siger B: Jeg har hørt, at piger bliver liderlige af den her drink.. Jeg siger ikke noget, men tænker ved mig selv, at det netop er sådan nogle ting, der gør at jeg synes, han er ulækker.

 

Vi hører lidt musik og kan mærke at jeg får det varmt og er svimmel efter en halv drink. Jeg går udenfor udestuen og står ude i haven. Pludselig kommer A ud, og vi står og snakker. Jeg er et par uger forinden blevet student, og kan huske han spørger ind til hvad jeg så skal, om jeg skal blive og arbejde i den lokale Brugs. Jeg fortæller, at jeg har planer om at flytte til en universitetsby og læse videre, men først året efter. Han siger noget i retning af, at han altid synes, jeg har været sød og dejlig, og han bliver nærgående og går meget tæt på mig, da jeg står op af væggen. Jeg når at tænke, at jeg bare skal væk, for det er for underligt og pludselig knækker jeg sammen og kaster voldsomt meget op.. Jeg kan slet ikke stå på mine ben og A holder mig, mens jeg kaster op. Jeg kan ikke styre hverken arme eller ben, eller andre kropsfunktioner, så jeg tisser også i bukserne, mens jeg kaster op.

 

Det næste jeg husker, er at min veninde sidder ved siden af mig, mens jeg er blevet lagt ind i A’s seng, og hun siger, jeg bare skal ligge der lidt for at få det bedre. Jeg siger, jeg hellere vil hjem. Det næste jeg husker er, at A ligger ovenpå mig, jeg er nøgen og han har sex med mig. Jeg går ud som et lys igen, og på et andet tidspunkt vågner jeg, og han har hovedet nede mellem mine ben og han har oralsex med mig.

Hvem har taget tøjet af mig? Hvor mange har de været om det? Har de alle stået og pillet ved mig, grint af mig?

På et tidspunkt mener jeg at kunne huske, at en af de andre kommer forbi soveværelset, hvor døren ikke var lukket.

Jeg har efterfølgende fået fortalt, at A skulle være kommet ud i boksershorts, og spurgt om der var andre, der ville have en tur.

 

Pludselig befinder jeg mig på toilettet med B. Om jeg selv er gået derud, eller om han har slæbt mig derud ved jeg ikke. Om jeg er nøgen eller har tøj på, ved jeg heller ikke. Jeg kan huske, at jeg i hvert fald er forskrækket over, at han er der, og forsøger at nå døren, mens han står bag mig, hvor han låser døren og bøjer mig forover hen over vasken og har sex med mig.

 

Hvor mange der reelt har haft sex med mig er jeg ikke klar over. Hvordan jeg er kommet ind i seng igen, er jeg ikke klar over.

 

Jeg vågner næste morgen, nøgen og ved siden af A. Jeg kan ikke bevæge mig, har det meget dårligt og ligger bare og stirrer på hans kæmpe samling af film, mens jeg forsøger at huske, hvad der er sket. Jeg har ondt over alt, i mine led, mine ben føles abnormt tunge og kan ikke kæmpe mig ud af sengen.

Mens jeg ligger i sengen, ringer jeg til min veninde for at høre hvad der er sket, og hun er hjemme ved ham fyren. Jeg siger, at jeg ikke kan gå hjem og jeg bliver nødt til at få en taxa – der griner hun lidt af mig, fordi hun siger, at det bare er fordi, jeg har tømmermænd.. Og jeg tænker: jamen, jeg fik jo nærmest intet at drikke?

Jeg går mere og mere i panik og vil bare VÆK, inden han vågner. Jeg får kæmpet mig ud af sengen, får tøj på, der lugter af tis og forsøger at finde ud af hans hus. Jeg panikker og kan slet ikke finde vejen ud. På en eller anden måde finder jeg døren og går hjem. Jeg forsøger at gå hurtigt, og vil helst ikke have, at nogen ser mig. Jeg lugter, har kvalme, ondt over alt og vil bare hjem! Jeg går hjem til mine forældre – kan ikke huske om der var nogen hjemme, men mener de har været på arbejde – og går i bad, og det går pludselig op for mig at der har været seksuel aktivitet. Jeg har ondt mellem benene, og kan ikke forstå, hvad der er sket.

Efter badet ligger jeg mig ind på sofaen og har ondt i alle led, mit hjerte banker voldsomt. Det er efterhånden gået op for mig, hvad der er sket. En af mine kolleger ringer efter noget tid, og spørger om jeg vil med ud og handle. Jeg har det rigtig dårligt, men siger ja, da jeg tænker det nok er en god ide at købe en fortrydelsespille, da jeg ikke aner, om de har brugt kondom. Jeg har ingen anden mulighed for at komme på apoteket, så jeg siger ja. Da hun kommer og henter mig, spørger hun lidt ind til, hvad jeg har lavet og pludselig siger hun, at hun har hørt jeg har været sammen med A. Det her er senest omkring middag dagen efter. Jeg stivner fuldstændig og har overhovedet ikke lyst til at være sammen med hende og går i panik. Da jeg kommer hjem igen ringer jeg til lægen for at få en tid, helst samme dag, men jeg kan først få en tid dagen efter. Da jeg kommer derover og beder om at få taget en blodprøve, fordi jeg er bange for at der er nogen, der har puttet noget i min drink, siger han, at det ikke kan lade sig gøre, og at hvis der evt. var noget i drinken, ville det for længst være ude af min krop. Jeg kan huske, jeg sidder overfor ham og tænker, at så kan jeg jo ikke gøre noget..

 

På dette tidspunkt har A allerede ringet rundt til hele byen og sagt, at nu havde han endelig fået noget (fortalte min kollega mig), og det eneste bevis jeg kunne have var en blodprøve, som lægen så har afvist. Lægen spurgte ikke ind til, hvorfor jeg ville have taget den her blodprøve, og jeg kunne ikke få ordet voldtægt over mine læber.

 

Jeg skal på arbejde fredag eftermiddag og jeg har det forfærdeligt. A bor i samme by og handler i Brugsen. Da jeg kommer, er der en munter stemning på arbejdet, og jeg er kun lige trådt ind af døren, før min chef siger (foran en del af mine kolleger): nåååårh.. Hvad er det der er sket?? Jeg isner fuldstændig og bryder sammen, og går ud i vores Grønt-køler hvor en anden kollega (der er nabo til A) kommer ud og trøster mig. Jeg mener jeg betror mig til hende, men jeg er ikke helt klar over det.

 

I tiden efter betror jeg mig til to veninder, hvoraf den ene var med til festen. Der går noget tid før veninden, der var med til festen, bliver klar over, hvor alvorligt det er. Jeg var angst for at miste mine veninder, og angst for at de ikke ville tro på mig. Ingen af dem reagerer specielt, og snakker intet om at inddrage politiet. Jeg selv var i tvivl om hvad der var sket den aften, hvordan jeg var endt i sengen osv., da jeg på dette tidpsunkt ikke var begyndt at få flashbacks.

Ugen efter er der en lokal byfest. Jeg har ikke lyst til at tage med, men gør det. Jeg har nok forsøgt at fortsætte mit liv som om intet var hændt – fordi så var det måske lettere at glemme.. Det prøvede jeg efterfølgende i 6 år..

Til den her byfest forsøger jeg at hænge på min veninde – men hun har travlt med sine andre venner (fra festen). Jeg kan huske, at A var meget opsøgende, og ville give mig en buket plastic blomster, han havde brugt lang tid på at skyde ned i en af de tivoli stande, der var sat op. Da han forsøger at give mig den, siger han: jeg håber, vi stadig kan hilse på hinanden. Jeg tager ikke imod den, jeg svarer ham ikke og aner ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg henvender mig selv til B, fordi jeg mangler svar – jeg siger lige ud til ham, at han bare skal være ærlig, da jeg har brug for at vide hvad der er sket. Han indrømmer, de har puttet noget i min drink, at det var planlagt før jeg kom – men at han vil benægte ALT overfor politiet. Desuden har de – ifølge ham- mange gode vidner på deres side, fortæller han.

 

Omkring en måneds tid efter møder jeg en fyr – lad os kalde ham Tommy. Han er ældre end mig, små-alkoholiker, førtidspensionist og ikke en særlig heldig eksistens. Men han tager sig af mig og forventer intet til gengæld. Jeg følte mig så alene på det tidspunkt og selvom jeg vidste at Tommy ikke var særlig succesfuld på nogen måde, var han den eneste der holdt af mig, spurgte ind til mig, holdt mig i hånden når jeg havde brug for det..Jeg betror mig efter noget tid til ham, og fortæller om det, der er sket.. Han bliver rasende og kræver at vide hvem det er, da han vil konfrontere ham. Jeg fortæller ham intet, da jeg ikke har brug for mere ballade. Jeg vil bare gerne GLEMME hvad der er sket, GLEMME at jeg nogensinde var deromme, GLEMME hvad han har fortalt hele byen om mig – og glemme at jeg er til grin i hele byen.

En dag jeg er på arbejde, er A inde og handle hos mig – jeg kan ikke holde ud at se på ham. Lige efter kommer Tommy ind og han kan se, at der er noget galt, og spørger om det er ham, der har gjort det. Pludselig løber Tommy efter ham og de var lidt oppe og slås ude på parkeringspladsen foran.

Jeg var ikke stolt af at have Tommy som min bodyguard, men samtidig var det befriende at han troede på mig og var villig til at kæmpe for mig.

 

Efterfølgende kom Tommy og sagde, at A var blevet bange for ham og at han havde sagt at han gerne ville snakke med mig om det.. At vi (Tommy og jeg) kunne komme om til ham og så kunne vi snakke om det.. For ”sådan var det ikke ment”, sagde Tommy.. Tommy endte så samtalen med at sige: Er du nu sikker på, at du ikke ville? For det siger A..

Der mistede jeg den eneste, der troede på mig.

 

Det efterfølgende år sad jeg bare og ventede på at kunne flytte. Jeg boede nærmest ude ved en veninde i en anden by lidt væk, og var kun hjemme når jeg skulle arbejde. Selvom jeg forsøgte at skubbe det i baggrunden, var det lige foran mig hele tiden.. Det var foran mig i Brugsen, når jeg skulle betjene ham, det var i mit hoved når jeg så nogle af hans venner – og når jeg mødte en fyr, som var interesseret i mig.

Det efterfølgende år gik min veninde og jeg meget i byen. Jeg var sammen med en del fyre (3-4 i løbet af et år, gentagne gange) seksuelt, hvilket jeg skammer mig over. Det var ikke det seksuelle, jeg gik efter.. Jeg nød det ikke synderligt.. Men det var som om, jeg jagtede et eller andet, som en fyr kunne give mig – men jo mere jeg jagtede det, jo længere væk var det..